Af alle drømme, er drømmen om kærlighed dog den største.
Hun danser i vinde, vinde af modstand, der medbringer tørst og hunger, der skubber og maser, klemmer og hvirvler hende rundt til stjernerne dækker hendes øjne og mørket omslutter hende totalt. Og derinde er der kun en vej frem og det er mod lyset.
Hun er rejst, med en rygsæk tung af ulevet liv, glemte og huskede erindringer. Rejsen starter ved det første skridt og slutter først ved det sidste. Hun er ubevidst om rejsens mål, men hun ved at rejsen er uundgåelig.
Hun har ikke sagt farvel, det kan hun på en måde først gøre når hun er klar til det, og ved hvem og hvad hun skal sige farvel til.
Med kam til sit hår og håret i postkassen tog hun af sted den forårsdag hvor troen på, at vinteren endegyldigt var forbi, opstod. Den morgen hvor alt hvad der kan grønnes hviskede: spring ud. Den time hvor ingen så på uret og kunne tidsfæste hendes afgang.
Hun er rejst og vil ikke blive savnet, for langt de fleste har slet ikke opdaget at hun er væk, de ser i bedste fald først forvandlingen når hun vender tilbage som en sommerfugl.

- Stinne Hedrup